top of page

Erindringens spor

Indenfor temaet “Erindring og Spor” har eleverne arbejdet med begreber som erindringer, minder og identitet. Deres værker afspejler deres tanker, ideer og følelser, som kommer til udtryk gennem alt fra video og fotografi til skulptur og maleri. I værkerne arbejdes der med den latinske vending ‘memento mori’, der skal minde betragteren om altings dødelighed. Derudover er undertemaer som minder og identitet dominerende i mange af værkerne. 

Generelt for temaet arbejder mange elever med et ønske om at holde fast i det, som forsvinder. Det udspiller sig både gennem ikoniske tegn, som er tegn, der henviser til et objekt, samt begrebet forensic art, som er ideen om at genvinde noget, der har været. Her er eleverne blandt andet inspireret af den danske kunstner Lasse Krogh Møller, der har lavet værket: “Samlingens afdeling for fundne indkøbssedler fra supermarkeder og andre forretninger” fra år 2003, 2016 og 2017. Krogh Møllers værk er baseret på gamle minder og spor, som forskellige mennesker har sat. De tabte indkøbssedler, som indgår i værket, er glemte minder, som har sat spor af noget, der var engang, men som nu er fortid.

bottom of page